Udfasning
Konkret mål for udfasning
Volkswagen sætter nu et konkret mål for udfasning af forurenende benzin- og dieselbiler. I 2026 indleder tyskerne for sidste gang produktion af en ny generation af biler baseret på forbrændingsteknologien.
Det oplyste VW’s chefstrateg, Michael Jost, på en automobilkonference i Wolfsburg den 4. december. I stedet vil VW fokusere på elektriske biler, som er mere skånsomme over for miljøet.
”Målene i klimaaftalen fra Paris kan kun blive opfyldt, hvis der i 2050 ikke længere kører biler på vejene med forbrændingsteknologi”, siger Michael Jost til avisen Handelsblatt.
I begyndelsen af 2030’erne forventer VW for sidste gang at sende nye modeller af benzin- og dieselbiler på markedet. I sommeren 2017 meddelte Volvo, at det fra 2019 udelukkende vil lancere biler, der er helt eller delvist elektriske.
(Kilde: Motor-magasinet), (foto: Volkswagen Danmark).