Ny NBL-formand
Nærbutikkernes Landsforening, NBL, har både fået ny formand og ny bestyrelse, skriver Dansk Handelsblad. Jesper Lundberg, som ejer Kioskland i Greve Midtby, er uden modkandidater blevet valgt til formand. Han afløser Torben Pedersen, som har været formand, siden NBL blev stiftet i 1995. Torben Pedersen vil dog fortsat være tilknyttet NBL som konsulent. Til gengæld skal foreningen ikke længere have en direktør og har derfor taget afsked med Martin Schjøth, som havde haft jobbet i ni år.
Jesper Lundberg fremhæver, at alle i den nyvalgte bestyrelse er erhvervsaktive til forskel fra den hidtidige bestyrelse. Han peger på en række områder med stigende afgifter og kommende restriktioner, hvor der vil være nogle udfordringer, og nævner også at han vil samarbejde med beslægtede foreninger. NBL og BFR har eksempelvis udtrykt fælles holdninger til ændringerne i forbindelse med cigaretsalget i foråret 2020.
(Kilde: Dansk Handelsblad)