Priser til OK’s app
Energiselskabet OK, mest af alt kendt som Danmarks største tankstationskæde, blev 17. november endnu engang hædret for selskabets app. Denne gang ved Lovie Awards, der betragtes som det uofficielle EM for digitale, kommercielle løsninger.
OK’s app vandt i katergorierne juryens pris og ”peoples voting” prisen. Appen gør det muligt for kunden at åbne en benzinstander, starte en bilvask og parkere i alle større byer i Danmark. Derudover har appen en række features, f.eks. rutevejledning til nærmeste tankstation, overblik over forbrug og mulighed for at tilknytte flere forskellige betalingsmidler.
Ifølge Jens Engelbrett, Digital chef i OK, er priserne endnu et eksempel på, at OK virkelig er begyndt at høste frugterne af selskabets digitaliseringsstrategi fra 2014. Mange kunder benytter sig i dag af appen som betalingsmiddel, og de to priser ved Lovie Awards er en kæmpe anerkendelse af ”løsningen”, lyder det i en pressemeddelelse fra selskabet.
”Når man er firstmover på digitale løsninger, er man altid spændt på, hvordan brugerne tager løsningen til sig. Og vi må bare konstatere, at siden appen blev lanceret, er dens popularitet kun gået én vej, og det er op. Sidste år steg antallet af nye, aktive brugere med 20 procent, og der foretages mange tusinder daglige transaktioner med appen,” uddyber Jens Engelbrett i pressemeddelelsen.
Næste skridt er at binde OK’s store satsning på e-mobilitet sammen med appen.
”Vi vil løbende udvikle appen og tilbyde funktioner, brugerne efterspørger. Flere bilister vælger i dag at købe en elbil eller en plug-in hybrid, og i OK investerer vi et trecifret millionbeløb i e-mobilitet og i etablering af ladestandere. Det skal appen selvfølgelig også afspejle, og derfor er muligheden for at oplade sin bil via appen seneste skud på stammen, siger Jens Engelbrett.
(Foto: OK)