
Børneagenter har skaffet 7,6 millioner kroner til statskassen
Siden juli 2024 har børneagenter sørget for, at butikker, der har solgt alkohol, tobaks -eller nikotinprodukter til mindreårige, har betalt 7,6 millioner kroner i bøder til staten, fremgår det af en artikel i RetailNews & Dagligvarehandlen.
I løbet af de seneste otte måneder har Sikkerhedsstyrelsen lavet mere end 1100 kontroller, hvor unge kontrolkøbere har forsøgt at købe alkohol, tobak eller nikotinprodukter, som de ikke er gamle nok til at købe. I knap 400 tilfælde har det resulteret i en bøde, og det beløber sig i alt til 7,6 millioner kroner, viser en aktindsigt, RADIO IIII har fået, ifølge RetailNews & Dagligvarehandlen.
De unge kontrolkøbere er et initiativ i regeringens forebyggelsesplan, der har til formål at nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, nikotin og tobak.