Bring har øget sin pakkevolumen med over 50 procent siden 2019

20 feb. 2023

Leveringsfirmaet Bring, som samarbejder med mange servicestationer, fortsætter med at vokse i Danmark. Nye tal viser, at den nordiske logistikkoncern har fordoblet antallet af pakker (96 procent) siden 2019. I Danmark er stigningen på 56 procent.
– Vi har i øjeblikket et skærpet fokus på at øge servicen i hele Danmark. Blandt andet ved at øge antallet af pakkeshops, så afstanden til nærmeste pick-up-point er kortere. De seneste år har vi investeret massivt i både flere udleveringssteder og fleksible services, men vi har også moderniseret vores terminaler og investeret i fossilfrie køretøjer og ladeinfrastruktur, siger Bjarne Lauritsen, driftsdirektør i Bring Danmark i en pressemeddelelse.
Siden 2012 har koncernen reduceret sine udledninger med 51 procent. Det svarer til udledningen fra 132.967 personbiler på et år. I 2022 er antallet af privatmodtagere, der modtager leverancer med eldrevne køretøjer, øget med yderligere 180.000 personer. I øjeblikket leverer Bring pakker med elbiler til omkring en million danskere.

 

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.