Elbiler

30 jan. 2019

Større salg af elbiler

Danskerne viser rekordstor interesse for elbiler i de første 20 dage af januar. Fra et beskedent salg på kun 18 biler i de første knap tre uger i 2018, er der i samme periode i år solgt 10 gange så mange elbiler – svarende til lige godt 200 biler fremgår det af en pressemeddelelse fra AutobranchenDanmark.
Direktør I AutoBranchen Danmark, Gitte Seeberg (billedet), mener, at den øgede købelyst tyder på, at elbilerne står foran et mindre gennembrud.
”Salget af elbiler begyndte at tage fat i andet halvår i 2018 og fortsætter nu ind i det nye år. Forbrugerne har fået sikkerhed for de lave afgifter på kun 20 pct., og elbilernes rækkevidde er gennem større batterier også blevet stærkt udvidet. Så alt i alt er vi nok på vej i en retning af, flere familier ser de grønne biler som et fornuftigt alternativ til de traditionelle biler”, siger Gitte Seeberg.
Generelt har salget af elbiler været en træg affære de seneste år. Det samlede salg beløb sig kun til 1545 elbiler sidste år.