Elbilsalget i Tyskland rasler ned

07 aug. 2024

I juli 2024 faldt elbilsalget i Tyskland 37 pct. sammenlignet med juli 2023. Der blev indregistreret 30.762 nye elbiler i juni måned 2024 mod 48.684 biler samme periode sidste år, oplyser Motor-magasinet med henvisning til tal fra de tyske transportmyndigheder.

Til Motor-magasinet siger René Tønder, brancheanalytiker og direktør i konsulentvirksomheden Autoinc, at det faldende salg primært skyldes priserne på elbiler i Tyskland:
– Nu begynder vi for alvor at se, hvordan salget af elbiler i Tyskland ser ud, når det ikke er statsstøttet. Priserne på elbiler er over det punkt, hvor de tyske forbrugere gider at betale dem, siger René Tønder til Motor-magasinet og fortsætter:
– En stor del af first-mover-forbrugere har købt deres elbiler, så derfor er salget også faldet gradvist i løbet af i år. Det store forbrugersegment, der så er tilbage og ikke har købt en elbil, er langt mere prisbevidste. De vil formentlig hellere købe en Volkswagen Polo til 20.000 euro end en Volkswagen ID.3 til 40.000 euro.

Tyskland udfasede i januar støtten til køb af elbiler, og siden er salget af elbiler i landet faldet gradvist hver måned.

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.