Flere biler og kørte kilometer

20 aug. 2021

På trods af visioner om en grønnere fremtid har vi fået 0,6 mio. flere biler de seneste ti år, og vi kører 24 pct. længere i dem, fremgår det af Statistisk Tiårsoversigt 2021 fra Danmarks Statistik, som netop er udkommet.
Samtidig køber stadigt flere familier bil nummer to – eller tre. Der kommer stadigt flere elbiler, men de fylder ikke meget i bilparken endnu.
Selv om der er opstået forskellige måder at dele biler, er bilparken vokset, så der nu er 466 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i 2011 var 389. I tiårsoversigten peges dog samtidig på, at bilerne er blevet mere energieffektive, så CO2-udslippet fra vores bilkørsel har været nogenlunde konstant siden 1990 trods den voksende bilpark.

Kilde: Danmarks Statistik

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.