To lande har halvdelen af ladepunkterne i EU

18 aug. 2022

50 procent at alle offentligt tilgængelige ladepunkter i EU er placeret i kun to lande, Holland og Frankrig, viser en analyse fra European Automobile Manufacturers Association, ACEA.

ACEAs oversigt viser, at af de godt 224.000 ladepunkter, som er tilgængelige i EU-landene, findes næsten 30 procent i Holland (66.665), 20,4 procent i Frankrig (45.751) og 19,9 procent i Tyskland (44.538).

Disse tre lande dækker 23 procent af EUs areal men har altså tilsammen cirka 70 procent af ladepunkterne. Efter Tyskland følger Italien med 5,8 procent af ladepunkterne (13.073) og Sverige med 4,6 procent (10.370). Danmark er på tiendepladsen med 3,2 procent af ladepunkterne (7296).

Ifølge ACEAs opgørelse har et land som Rumænien – seks gange større end Holland – kun 493 offentlige ladepunkter – og i bunden af listen Cypern med 70 ladepunkter.

Kilde: www.acea.auto

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.