Fremtidssikring af ladestandere
Efterspørgslen på ladestandere er stigende, og allerede nu er der ifølge en pressemeddelelse fra TSG Nordic A/S flere ladestik end tankstationer i Danmark. For fortsat at kunne følge med efterspørgslen på ladestandere og service på disse i Norden har TSG Nordic derfor opkøbt det sjællandske elinstallationsselskab MB El-Service A/S.
Medarbejderne fra MB El-Service A/S er allerede indgået som en fast del af driftsafdelingen hos TSG Nordic A/S, som tydeligt mærker, på ordretilgangen af ladestationer, at der er fart over feltet på el- og hybridmarkedet.
Udover installationer af nye ladestationer bliver der behov for løbende vedligehold, og det er opgaver, som selskabet nu er i stand til at løfte endnu bedre.