Her kører landets dyreste og billigste biler

27 jul. 2020

Der er store forskelle på, hvor mange penge, der falder af, når danskerne i hver sin ende af landet investerer i ny bil, viser en opgørelse i Motor-magasinet.

Opgørelsen stammer fra prissammenligningssiden samlino.dk. Siden har udtrukket data, som brugere har indtastet, når de har ønsket at sammenligne priser på deres bilforsikringer.
Se listen:
1. Nordsjælland: 345.512 kr.
2. Midt- og Vestjylland: 335.166 kr.
3. København og omegn: 333.753 kr.
4. Østjylland: 331.146 kr.
5. Gennemsnit: 327.143 kr.
6. Sjælland, Lolland, Falster og Møn: 327.118 kr.
7. Sydjylland: 318.442 kr.
8. Nordjylland: 317.423 kr.
9. Fyn og øerne: 299.620 kr.
De dyreste biler kører – næppe overraskende – rundt nord for København med en gennemsnitserhvervelsespris på 345.512 kroner.
De nordsjællandske bilister er skarpt forfulgt af midt- og vestjyderne, som i snit har givet 335.166 kr. for deres biler.
Billigst kører man på Fyn og øerne. 299.620 kr. lyder prisen på her – 28.000 kr. billigere end landsgennemsnittet.
(Kilde: Motor-magasinet)

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.