OK ansætter ny direktør for OK Plus

21 maj. 2025

OK har ansat Daniel Ødegaard som ny direktør for OK Plus. Han overtager stillingen efter Michael Djarnis, der har stået i spidsen for OK Plus gennem de seneste 17 år.
Daniel Ødegaard kommer med solid erfaring fra convenience- og detailbranchen, hvor han særligt har arbejdet med driftsoptimering og kommerciel udvikling. Han har bl. a. haft ledende roller i både 7-Eleven og Salling Group.
Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s direktør for mobilitetsforretningen, siger:
– Daniel har stort kendskab til branchen og et ledelsesmæssigt afsæt, der matcher de værdier, vi arbejder ud fra i OK. Han ved, hvad det kræver at drive en moderne convenience-kæde, og derfor glæder vi os til at trække på hans kompetencer i den videre udvikling af OK Plus. Ansættelsen sker som led i OK’s ambition om at gøre OK Plus til en mere integreret del af virksomhedens samlede mobilitetsforretning.
– Vi ønsker at gentænke vores mobilitetskoncept, så OK Plus-butikkerne i endnu højere grad bliver en integreret del af forretningen. Det bliver Daniel og teamets fornemmeste opgave at udvikle og styrke kæden, så vi kan levere en sammenhængende kundeoplevelse, hvor tankning, bilvask, opladning og convenience-tilbud går op i en højere enhed, siger Kenneth Risborg Korsgaard.
Netop den opgave ser Daniel Ødegaard frem til at tage fat på.
– OK Plus står på et solidt fundament med gode muligheder for videreudvikling. Jeg glæder mig til at udvikle et stærkt og tidssvarende koncept, styrke kundeoplevelsen og løfte kæden til et nyt niveau. Alt sammen i tæt samarbejde med mit nye team og de mange dygtige forpagtere, siger Daniel Ødegaard, som tiltræder stillingen i OK Plus den 2. juni.

 

 

 

 

 

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.