Overskud

23 apr. 2019

Øget overskud i Reitan Convenience

Ifølge Dansk Handelsblad kommer Reitan Convenience, der driver 7-Eleven i Danmark, ud med et resultat efter skat for 2018 på 48,6 mio. kr. mod 35,2 mio. kr. året før.
Omsætningen udgjorde i 2018 2,1 mia. kr., og ledelsen forventer ifølge Dansk Handelsblad en øget vækst i år, svarende til en omsætning på 2,2 mia. kr. samt en mindre forbedring på bundlinjen.

Reitan Convenience Denmark har rettighederne til at drive 7-Eleven brandet i Danmark og er en del af norske Reitangruppen. Udover 7-Eleven driver Reitangruppen også REMA1000, Uno-X og de to kioskkæder Narvesen i Norge og Pressbyrån i Sverige.