Røverier

22 jan. 2020

Færre røverier

Antallet af røverier mod dagligvarebutikker er faldet voldsomt de seneste ti år. Ifølge Dansk Handelsblad viser tal fra Rigspolitiet, at detailhandlen og servicestationerne tilsammen oplevede 345 røverier i 2019, og det er 70 pct. færre, end da kurven toppede for ti år siden med 1162 røverier.
Rigspolitiet har offentliggjort tal for røverier siden 2007, og antallet af røverier landede i 2019 på det laveste tal i samtlige år.
Dansk Handelsblad påpeger, at da kurven toppede, satte både detailhandel og servicestationer ind med sikkerhedstiltag som kontanthåndteringssystemer, låste døre om natten, DNA-spray og ikke mindst fokus på undervisning af personale og belysning omkring butikken.
 
Foto: Rigspolitiet.

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.