Fremgang for servicestationer

04 sep. 2019

Vækst hos servicestationerne

I årets første fire måneder lå væksten lige over 4 pct. for landets servicestationer. Siden er fremgangen dykket kraftigt og ender på 1,3 pct. i første halvår af 2019, viser Danmarks Statistiks nye branchetal til og med juni ifølge Dansk Handelsblad.
Servicestationernes salgsindeks lå i maj og juni på henholdsvis 98 og 95 i forhold til samme måneder sidste år. Der er dog intet, der tyder på, at danskerne forbruger færre penge på landets tankstationer i takt med, at vejret bliver varmere.
I juli 2018, hvor Danmark var ramt af hedebølge, lykkedes det servicestationerne at hæve omsætningen med 12 pct. i forhold til 2017-niveauet. I de følgende fire måneder august-november lå fremgangen på 7-12 pct. i forhold til samme måneder året før, og servicestationernes samlede vækst blev sidste år næsten 5 pct.
I modsætning til servicestationerne har de små købmænd og kiosker haft omsætningstilbagegang. Halvvejs inde i 2019 er de små købmænd og kiosker samlet gået 1,8 pct. tilbage i omsætning.
(Kilde: Dansk Handelsblad)

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.