Tank hos Aldi

13 sep. 2018

 

Aldi åbner tankstationer

Under konceptet ”først butik, derefter brændstof” har Aldi i Sydtyskland, Aldi Süd, ifølge petrolplaza.com, der citerer det tyske erhvervsmagasin Wirtschaftswoche, åbnet to tankstationer i Baden-Württemberg som del af et pilotprogram, der omfatter driften af ti tankstationer. Driften forestås af FE-Trading, et datterselskab af det østrigske olieselskab OMV, under brandet ”Clever Tanken, Avanti”.
Aldi’s nye projekt i Tyskland, som også omfatter ladestationer til elbiler, følger eksemplet fra Østrig, hvor cirka 80 benzinstationer siden 2009 er åbnet hos Hofer supermarkeder (Aldi’s mærke i Østrig).