
Transportomstillingen virker – nu bør danskerne mærke det ved pumpen
Kommentar fra Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, BFR
24 ud af 30 EU- og EØS-lande har indført afgiftslettelser, prissubsidier eller skattefradrag på transportbrændstoffer som svar på de stigende energipriser. Danmark er blandt de få lande, der endnu ikke har annonceret nye tiltag, og BFR finder det svært at forklare, hvorfor danske bilister fortsat skal betale nogle af Europas højeste afgifter på benzin og diesel, mens andre europæiske lande aktivt forsøger at lette presset på husholdninger og transportsektoren. De høje energipriser rammer danskernes hverdag her og nu, og derfor bør der handles!
BFR anbefaler derfor, at en del af den omfattende støtte til elbiler omlægges til lavere afgifter på benzin og diesel, så transportpolitikken bliver mere balanceret for de mange danskere, der fortsat er afhængige af bilen i hverdagen.
BFR er ikke modstander af elektrificering af transporten. Men subsidieringen af elbiler i kombination med voldsomme prisstigninger på benzin og diesel skaber en urimelig social og geografisk ulighed og sender afgiftsindtægter udenom den danske statskasse, fordi mange i de grænsenære dele af landet tanker i Tyskland og Sverige. ’Statsstøtten’ til elbiler er i øvrigt vokset langt mere end forventet siden elbilaftalen i 2020 og koster i dag staten omkring 5 mia. kr. om året i tabte afgiftsindtægter.
Klimafremskrivningen 2026 viser, at omstillingen går hurtigere end tidligere ventet, og transportsektoren forventes at levere den største samlede reduktion i Danmarks CO₂-udledning frem mod 2030. Samlet skønnes der at være omkring 1,6 mio. nulemissionsbiler i 2030. Når omstillingen forløber så hurtigt, bør det også give anledning til at se nærmere på en tilpasning af den nugældende afgiftsstruktur, der fortsat giver meget omfattende støtte til elbiler, mens benzin- og dieselbilister mødes af høje afgifter.
Transporten leverer altså markante reduktioner, så herfra en opfordring til at tage de lange briller på og sikre, at den videre omstilling også er socialt rimelig, geografisk balanceret og samfundsøkonomisk klog. Afgiftsstrukturen på personbiler skaber en skævhed mellem land og by, hvor støtten til elbiler i særlig grad tilfalder højindkomstfamilier i velhaverkommuner. Elbiler er fortsat mest udbredt blandt de mest velstillede danskere og er for eksempel overrepræsenteret i kommuner nord for København.
75-80 % af danskerne kører fortsat i benzin- eller dieselbiler, og mange – særligt i landdistrikterne – har ikke økonomi til, eller mulighed for at skifte til elbil. Hvis det politiske mål – som der er bred opbakning til – fortsat skal være, at det skal være muligt at leve og bosætte sig i hele Danmark, kræver det, at mobiliteten også fungerer uden for hovedstaden.