Ny smileyordning kræver tilretning af butikken senest 31. marts 2022

11 mar. 2022 | Butik, Nyheder

Fødevarestyrelsen ændrer smileyordningen, og det betyder, at din butik skal være tilrettet de nye regler inden 31. marts.

Forenklingerne af smileyordningen træder i kraft, fordi Folketinget i 2020 besluttede, at den 20 år gamle smileyordning skulle forenkles til gavn for både virksomheder og forbrugeroplysningen.

4 områder hvor Smileyordningen ændres

  • Pr. 1. januar 2022 udgår elitesmileyen
  • Pr. 1. januar 2022 reduceres smileyskalen fra 4 til 3 smileyer: Glad mund, lige mund og sur mund.
  • Fra 1. april skal virksomheder henvise til deres side på findsmiley.dk fra alle digitale platforme, hvorfra de reklamerer for salg af fødevarer.
  • I sommeren 2022 introduceres der et nyt smileymærke, som virksomhederne skal hænge op i stedet for kontrolrapporten.

Det skal du gøre som virksomhed

  • Fjerne din elitesmiley senest 31. marts 2022, hvis du har en sådan. Det indebærer, at du f.eks. skal fjerne:
    • Dit klistermærke med elitesymbol
    • Al online markedsføring af elitestatus
  • Lade din kontrolrapport med elitesmiley blive hængende, til din virksomhed får en ny kontrolrapport ved næste kontrolbesøg
  • • Henvise til din kontrolrapport på findsmiley.dk fra digitale platforme som f.eks. take-away-sider senest 31. marts 2022, hvis din virksomhed sælger fødevarer herfra. Det samme gælder alle digitale platforme, hvorfra din virksomhed reklamerer for salg af fødevarer.

Modtag Convenience & Tank i indbakken

Udfyld formularen og bekræft din tilmelding, så vil du fremover modtage branchemagasinet i din indbakke.

Du har nu tilmeldt dig den elektroniske udgave af Convenience & Tank.